Go to Top

Renovering

Renovering

Ring til KK Kvalitetsbyg, hvis dit hjem trænger til renovering

Vi har stor erfaring med ombygning af boliger – både hvad angår huse og lejligheder. Derudover har vi med stor succes udvidet terrasser, hævet og sænket lofter, og inddraget såvel tagetager som garager til boligen. I disse, og alle de mange øvrige spændende renoveringsprojekter vi udfører, ligger gode materialer og omhyggeligt håndværk altid øverst på prioriteringslisten hos os.

Samtidig sørger vi for, at hele byggeprocessen er grundigt gennemtænkt og planlagt, så du ikke oplever ubehagelige overraskelser undervejs. Vores dygtige bygningskonstruktør har som sit speciale at udtænke en fornuftig og solid plan, lægge – og følge – et budget og sidst men ikke mindst være en omhyggelig tovholder for alle mulige og umulige løse ender undervejs.

Vores vigtigste tommelfingerregel er kun at udføre byggeprojekter og renoveringer, som vi kan stå helt inde for. Halvgjort, vakkelvornt og sjusket byggeri er ikke noget for os. Vi ønsker nemlig på ingen måde at give dig – eller os selv – hverken visuelle, sikkerhedsmæssige, økonomiske eller moralske tømmermænd.

Vi er dog på ingen måde bange for gå nye veje og tænke anderledes. Snarere tværtimod. Kreativitet er et af vore største varemærker. Og vi hører meget gerne om dine største og mest kreative renoverings-tanker. Så vil vi gøre alt, hvad vi kan for at gøre din drøm til virkelighed – inden for sikre og ansvarlige rammer.

Du vil altid opleve KK Kvalitetsbyg som en seriøs og troværdig samarbejdspartner. Vi er stolte af vort håndværk, og vi er ikke bange for at vise det.

Samtidig vægter vi det meget højt, at du oplever en tryg og behagelig proces hele vejen fra planlægning til udførelse af dit renoveringsprojekt.

Bor du i Himmerland, så ring til os. Vi har til huse i Skørping, men dækker hele Himmerland – lige fra Aalborg, Nibe og Gistrup til Støvring, Rebild, Hobro og Hadsund.

Vi håber at høre fra dig. Så klarer vi din renovering trygt, godt og solidt.

Se vores referencer