Go to Top

Tagarbejde

Tagarbejde

Hos KK Kvalitetsbyg har vi også tag på taget

Vi har stor viden og erfaring, hvad angår tagarbejde. Og vi bruger altid øverste etage, når vi arbejder. Så du kan trygt kontakte os, hvis du står og overvejer nyt tag eller blot en renovering af det gamle.

Vi klarer alt lige fra bygning af tagterrasse til nye kviste og isætning af store flotte ovenlysvinduer. Ovenlysvinduer kan i høj grad være medvirkende til at skabe mere lys, bedre indeklima og i sidste ende øge værdien af din bolig betragteligt.

Renovering af en hel tagetage er også noget, vi kan udføre for dig, hvis du f.eks. har fået den fantastisk gode idé at udnytte alle de gode kvadratmeter på øverste etage til bolig. Her kan du være sikker på, at vi vil have en masse kreative ideer til, hvordan denne drøm kan føres ud i livet.

KK Kvalitetsbyg har dygtige fagfolk til alle skridt i processen lige fra tegning og planlægning og til selve udførelsen af tagarbejdet. Her i huset har vi både tømrere og bygningskonstruktør ansat, og derudover har vi bundsolide og loyale samarbejdspartnere til alle øvrige relevante arbejdsopgaver i forbindelse med tagarbejdet. Så du kan altid forvente både professionel og kompetent rådgivning hele vejen op og ned ad trappen, indtil dit tag og / eller hele tagetagen fremstår i helt ny, sund og indbydende stil.

Vi arbejder kun med kvalitetsmaterialer, og vi prioriterer ord som omhyggelighed, troværdighed, kreativitet og sans for detaljen meget højt i vores daglige arbejde. Og ligeledes har vi stor opmærksomhed på, at disse vigtige nøgleord også bliver omsat til handling. For vi stiller os først tilfredse, når du til syvende og sidst står tilbage med oplevelsen af en tryg og konstruktiv proces sammen med os.

Du kan kalde KK Kvalitetsbyg ud for at udføre dit tagarbejde, uanset hvor i Himmerland du bor; Hobro, Hadsund, Skørping, Støvring, Gistrup, Nibe eller Aalborg – eller et helt ottende sted; bare ring, så rykker vi ud.

Se vores referencer