Go to Top

Tømrer- & snedkerarbejde

Tømrer- & snedkerarbejde

Hos KK Kvalitetsbyg udfører vi tømrer og snedker–arbejde uden efterfølgende tømmermænd

Du kan trygt kontakte KK Kvalitetsbyg med praktisk talt alle typer af opgaver med træ. Vi lægger trægulve, sætter lofter op, bygger smukke sommerhuse, beklæder vægge og meget, meget mere. Vi løser både traditionelle tømrer-opgaver, men vi er også altid friske på de mere atypiske og alternative udfordringer indenfor faget. Bare kom med opgaven. Så finder vi nok ud af at løse den – i tæt dialog med dig.

Kvalitet, omhyggelighed, trygge processer og unikke resultater hører til blandt vore varemærker. Vi kan godt lide at have fingeren på pulsen – eller spånpladen – hele vejen fra start til slut. For kun således kan vi stå maksimalt inde for hele forløbet – ikke bare 70 %, men 100 %. Sådan har vi det bedst.

Grundstenen hos KK Kvalitetsbyg er tømrerfaget. Og i vores team af kompetente danske håndværkere har vi en kærlighed til alle træsorter samt en glæde ved faget, som motiverer os til at føre de stolte traditioner videre til de kommende generationer.

Vi er ikke træmænd, men vi elsker træ, vi elsker kvalitet, og vi elsker at have tilfredse kunder. Derfor tillader vi ikke knaster og skæve søm. Så falder hammeren med det samme.

Vi udfører kvalitets- tømrer- og snedkerarbejde i et stort område – ja faktisk i hele Himmerland – lige fra Aalborg, Nibe, Støvring og Gistrup og til Rebild, Skørping og Hobro. Du ringer bare. Så er vi der lige på sømmet.

Har du større opgaver, som indbefatter en bredere vifte af håndværk end blot tømrer- og snedkerfaget, så er en af vore kerneydelser faktisk totalentrepriser. I vores eget hus og i vores store solide netværk rummer vi således alle øvrige håndværksfag. Dertil lægger vi så kompetente bygningskonstruktører og dygtige arkitekter, som alle i skøn forening giver os muligheden for at løse hele dit byggeprojekt – stort som lille. På denne måde kan du nøjes med én og samme leverandør til hele opgaven.

Se vores referencer